Underviserprisen Salys hest

Salys hest

Salys hest er en underviser pris. Prisen er indstiftet af VMF for at påskønne god undervisning, som set fra de studerendes side ikke bør være et sekundært arbejde ved siden af forskning, men bør værdsættes og efterspørges i sig selv.

Alle undervisere vil få besked om deres indstilling. Den endelige vinder findes af Saly’s hest udvalget på baggrund af velbegrundede indstillinger. Prisen uddeles hvert år sammen med et indgraveret dørskilt og retten til eet års varetægt af Saly’s Hest statuetten.

Prisen uddeles hvert år til smediefesten.

Du kan kontakte Salys hest udvalget på denne mail: salyshest@studmedvet.dk

Indstillingen skal være velbegrundet dvs. at der skal være en beskrivelse af:

  • Undervisningsform
  • Engagement
  • Brug af hjælpemidler (AV-udstyr, noter mm.)
  • Formidlingsevne
  • Forberedelse og tilrettelæggelse af undervisningen
  • Brug af virkelighedsnære og illustrative eksempler
  • Menneskelige kvaliteter

    Dit navn og årgang

    Din e-mail


    Beskrivelse af prisen


    Formål

    Saly´s Hest er en skulptur skabt af Elna Christiansen og er en mindre kopi af den orginale heste, der står foran Amalienborg. Skulptøren af den orignale hest hed Jacques Saly, og prisen kaldes derfor “ Saly´s Hest”

    Salys Hest skal gå til en videnskabelig medarbejder, som er aktiv underviser inden for veterinæruddannelsen ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet og som har ydet en særlig indsats inden for undervisning. Prisen kan i særlige tilfælde gå til en ikkevidenskabelig medarbejder, såfremt denne har ydet en særlig indsats som aktiv underviser på uddannelsen. Eksterne undervisere kan ikke modtage prisen.

    Prisen er en vandrepokal, som uddeles hver år ved Smediefesten i forbindelse med afholdelse af Fortorvscaféen på plænen foran anatomibygningen.

    Prisen ledsages af et dørskilt, hvorpå prismodtagerens navn er indgraveret samt en pengepræmie.

    Kommissorium:

    Ansvaret for uddelingen ligger hos VMF, som hvert år nedsætter et udvalg hvis kommisorium er med til at indhente forslag i form af indstillinger fra de studerende.

    Udvalget skal senest medio september og medio marts offentliggøre deadlines og retningslinjer for indstilling via fysisk opslag samt opslag via øvrige sociale medier.

    Det siddende udvalg kan foretage ændringer af redaktionel karakter, medens gennemgribende rettelser og ændringer til indstillings- og udvælgelseskriterier skal vedtages på VMFs generalforsamling.

    Udvalget skal dernæst bearbejde de indkomne indstillinger:

    1. Udvalget har fuldmagt til at udvælge en kandidat blandt de indstillede.
    2. Udvalget skal bestræbe sig på at bedømme kandidaterne objektivt.
    3. Skal om muligt overvære en eller flere forelæsninger med de indstillede kandidater.
    4. Kan tage hensyn til om kandidaten har været indstillet før.
    5. Skal være opmærksom på ikke at favorisere kandidater, der underviser i meget store kurser.
    6. Bør ikke tage hensyn til antallet af underskrifter på indstillingen, da det ene og alene er kandidaternes evne til at formidle, der bør tælle.

    Udvalget udarbejder en person i dets midte, som skal afholde en kort tale samt overrække prisen ved Smediefestem. Talen udarbejdes af udvalget i samarbejde med VMF´s formandskab.

    Udvalgetskal endvidere give besked om udnævnelsen til SUNDs ledelse.

    Udvalget er desuden ansvarlig for at der udarbejdes et personligt dørskilt til den udnævnte til evig arv og eje.